FORSKNING
FOR DYRENES
OG NATURENS FREMTID
På Terrariet er nysgerrighed en af de helt store drivkræfter.
Hver dag arbejder vi for at blive klogere på krybdyr og padder, så vi kan passe bedre på dem – både i naturen og i vores zoo.
Derfor samarbejder vi med både danske og internationale universiteter og andre zoologiske institutioner om projekter, der skaber ny viden om dyrenes adfærd, sundhed, reproduktion og bevarelse.
Den viden er med til at gøre en reel forskel for nogle af verdens mest truede dyrearter.
SPÆNDENDE
FORSKNINGSMULIGHEDER
Vi byder store og små forskningsprojekter velkommen. Vores unikke samling af ellers svært tilgængelige arter, giver en unik mulighed for forskernes til at indsamle viden om bl.a. adfærd, bevarelse og formidling. Alle projekter udføres med stor respekt for dyrenes velfærd og derfor er der begrænsede muligheder for brug af invasive metoder.
Vil du vide mere om forskningsmuligheder?
Kontakt Terrariets Zoolog på jh@terrariet.dk
IGANGVÆRENDE
FORSKNINGSPROJEKTER
KOMODOVARAN
AVLSOPTIMERING OG
SYGDOMSOPSPORING
Formålet med dette forskningsprojekt er at optimere avlen samt at undgå at hun komodovaraner i zoologiske haver dør af sygdomme relateret til æggestokkene. Projektet undersøger ligeledes om man kan forudsige det optimale tidspunkt i cyklussen
til parring ud fra æggenes udviklingstrin, hormonniveauet og de adfærdsmæssige observationer som dyrepasserne foretager.
Baggrunden for studiet er at der ses en højere dødelighed som skyldes sygdomme i æggestokkene hos hunlige komodovaraner når de er er imellem 6-12 år. Derfor er dette forskningsprojektet blevet godkendt af stambogskoordinatoren for at indsamle så meget information som muligt på tværs af alle Europæiske zoos.
Inden forsøget blev startet, blev vores hun trænet i at gå ind i kassen som hun skal befinde sig i imens hendes æggestokke bliver ultralydsscannet. Dette gøres for at øge velfærden og undgå at hun bliver stresset når dyrlægen kommer. Efter at have tilvænnet hunnen til kassen, begyndte vi at ultralydsscanne hendes æggestokke for at kunne vurdere hvor i cyklussen hun er.
Samtidigt tager vi spytprøver og holder øje med hendes adfærd, således at der indsamles data på forskellige parametre som forhåbentligt kan bidrage til at forstå sygdomsfaserne så vi kan opdage og undgå sygdomme hos komodovaraner i fremtiden.
STRANDTUDSE-
POPULATIONERNE
PÅ FYN
STRANDTUDSEPOPULATIONERNE PÅ FYN
Terrariet arbejder intenst på at monitorere og bevare strandtudsepopulationerne på Fyn. Det drejer sig hovedsagligt om 5 lokaliteter: Bågø, Helnæs, Torø, Ungersbjerge og Føns.
Strandtudsen er Danmarks mindste tudseart og dens levevilkår er blevet forværret i en sådan grad at nogle populationer helt er forsvundet. Baggrunden for disse forringede levevilkår er udtørring af ynglevandhuller, overgødskning og overgroede rasteområder, samt yngleområder.
Der blev i 2012 estimeret at være 120 individer af strandtudser på Torø og Ungersbjerge, som er de to mest kritiske lokaliteter for videre tilstedeværelse af strandtudser i kommunens natur. Projektet følger op på denne undersøgelse blandt andet for at forhindre at strandtudsen udryddes i området.
Det blev her estimeret at populationen på Torø steget til 260 individer i alt, hvorfor der ses en langsom fremgang for strandtudsen på halvøen. Populationen ved Ungersbjerge er dog helt eller delvist forsvundet.
Populationerne på Helnæs Made og Bågø går godt, hvor den på Bågø regnes for at være en af de stærkeste i Danmark, men den er til gengæld er meget isoleret i forhold til at kunne bidrage med supplering af individer til andre nærliggende populationer.
I samarbejde med Assens Kommune, Middelfart Kommune og Syddansk Universitet arbejdes der på at bevare strandtudsen i Assens- og Middelfart Kommunes
natur. Dette gøres med flere virkemidler:
1. Monitorering af bestande: Det er vigtigt at undersøge status på bestandene i kommunen for sikre at der ikke sker tilbagegang for populationen. Her bidrager specielt SDU og Terrariet med mandskabstimer og udstyr.
2. Avlscenter: Hertil er der indsamlet forældredyr, hvis afkom opformeres og løbende genudsættes på lokaliteterne. I Naturen er det ca. 1% af æggene, som overlever til voksenstadiet. Derfor kan avlsfaciliter med opformering af yngel give
strandtudserne i området et boost ved i sikre rammer at få overstået de livskritiske stadier, som er æg- og haletudsestadiet. Ynglen sættes ud i flere livsstadier for at give så meget dynamik, som muligt. Derfor genudsættes en blanding af haletudser, 1. års dyr og 2. års dyr hvert år. Der er indhentet tilladelse til indsamling af forældredyr/ægstrenge fra artsforvaltningen, da arten er truet/fredet. Avlsfaciliteterne er opstillet på
Terrariets matrikel og varetages af Terrariets dyrepassere.
3. Formidling om strandtudser, hvilket trusler og udfordringer, som de møder i den danske natur. Dette omfatter strandtudsens status historisk og nutidigt, samt viderbringelse af den passion, som samarbejdspartnerne deler til gæster,
naturinteressenter og specielt den yngre generation af naturinteressenter. Derfor indgår bevarelsesprojektet, som en fast del i mange af Terrariets skoletjenesteforløb. Formidlingen foregår i alle henseende, som del af Terrariets formidling på egen matrikel, i naturen til arrangementer, i skoletjenesten og på diverse sociale medier og andre digitale platforme.
4. Forbedring og restaurering af leveområder. Dette varetages af Assens Kommune og opnås ved etablering af nye egnede vandhuller (paddeskrab), afgræsning af områderne med kreaturhold (f.eks. køer eller får), samt ved klimasikring af vandhuller mod fremtidige oversvømmelser fra kysten. Derudover stoppes videre dræning og gødskning af områder
selvfølgelig også.
ARTER
TRUET
AF HANDEL
ARTER TRUET AF HANDEL
Mere end 41 % af verdens amphibier (padder) er i risiko for at uddø – og desværre vil flere arter uddø hurtigere end vi er istand til at opdage og forske i dem.
64% er truede af biologisk udnyttelse, hvilket vil sige at vi mennesker ødelægger deres levesteder ved at fælde skovene og samtidigt indsamles individer som indgår i den internationale handel hvor de bliver solgt som kældedyr.
Krybdyr udgør ligeledes en taxonomisk gruppe som er underrepræsenteret når det kommer til beskyttelse af vilde dyr og deres habitater, hvorfor de udgør en gruppe af arter som kan risikere at uddø hurtigere end vi kan forestille os. Det at vi ikke ved
særligt meget om krybdyr, sammenlignet med eksempelvis pattedyr, gør at vi end ikke ved i hvilken grad de bliver påvirkede af den 6 masseudryddelse som finder sted lige nu.
Krydbyr og padder er foruden deres fascinerende egenskaber og udseende også enormt vigtige at beskytte, fordi de er en afgørende fødekilde for mange fugle og pattedyr.
Vi bidrager til forskningen ved at stille vores viden, vores dyr og vores fasciliteter til rådighed. Vi samarbejder med Syddansk Universitet og med forskningsgruppen Species360 Conservation Science Alliance.
Senest har Terrariet været en del af et bachelorprojekt som undersøgte hvordan man fysisk kan se forskel på om en skildpadde er opdrættet i fangenskab og om skildpadden er klækket i naturen. Efter projektet udgav Species360 en manual som er tilsigtet til at kunne hjælpe myndigheder og toldere i at kunne differentiere imellem de fangenskabsopdrættede og de vildt fangede skildpadder.
BJERGHØNEN
TRUET
AF
SYGDOM
TRUET AF SYGDOM
Bjerghønen Leptodactylus fallax, er en af verdens største frøer og lever kun i Montserrat og Dominica. Frøen er i dag kritisk truet ifølge IUCN Red List. Frøen er blandt andet truet fordi mennesker har indsamlet den, idet at den som navnet antyder, smager af kylling. I dag er der kun ca. 100 vilde frøer tilbage i naturen. Den største trussel skyldes dog sygdommen chytridiomycosis som skyldes en meget smitsom bakterie som brød ud i Dominica in 2002 og i Montserrat in 2009, som er skyld i at populationen er faldet med mere end 90%
ANTI
VENOM
VENTURE
ANTI VENOM VENTURE
Hvert år bliver op mod 5 mio. mennesker bidt af giftslanger, hvilket kan lede til vansiring, invalidering og i værste fald dødsfald.
Ofrerne er ofte børn fra fjerntliggende områder, hvor hjælp kan være svær at få. Lykkedes det faktisk at nå frem til et hospital i tide, er man dog ikke garanteret helbredelse, da modgifte for det første koster rigtig mange penge, samt kan virke som en gift i sig selv. Det skal dog forstås at giftslanger ikke har udviklet gift for at dræbe mennesker, da vi ikke udgør et potentielt måltid.
Derfor vil slangerne meget heller bruge deres kostbare gift til at jage med og dermed få noget at spise.
Det betyder at giftslanger i 90% af alle forsvarsbid mod mennesker bider med såkaldte “tørbid”, hvor de bider uden at sprøjte gift ind. Modgift består af antistoffer mod slangegift. For at producere en modgift i dag skal man malke en giftslange for gift og derefter sprøjte giften ind i et dyr, f.eks. en hest, i en ikke-dødelig-dosis. Som reaktion på indsprøjtningen begynder hesten at lave antistoffer for at neutralisere giften. Dosisen øges langsomt og efter flere uger har hesten oparbejdet en stor mængde antistoffer.
Blodet bearbejdes, så de forskellige komponenter adskilles, herfra kan den del som indeholder antistofferne udtages og oprenses til en endelig modgift. modgiften er dog ikke helt uproblematisk, da der risiko for at få en allergisk reaktion på den del af
modgiften, som indeholder spor af hest. I værste tilfælde kan patienten gå i anafylaktisk chok og simpelthen dø af modgiften i stedet for af slangegiften.
Derfor at der et stort ønske om at udvikle billig, ufarlig og syntetisk modgift, som er tilgængelig for udsatte og fjerntliggende områder, som ikke har de alvorlige bivirkninger, man finder i modgifte i dag, samt ikke produceres vha. invasive metoder involverende dyr. Det er her at Anti Venom Venture kommer ind i billedet. Terrariet deltager i projektet Anti Venom Venture, som har til formål at udvikle bedre modgifte, samt medicinalprodukter til behandling af en lang række sygdomme.
Projektet styres af EpiDiscovery Group fra Københavns Universitet. Projektet forsker i mange forskellige giftslange arter og deres giftes mulige brug til bl.a. behandling af højt blodtryk, hjertesygdomme, blodpropper, alzheimer og kræft. Der findes endda allerede medicin på markedet, som er udarbejdet fra gifte. Et eksempel er et forebyggende middel til hjerteanfald udvundet fra klapperslangegift.
HØRELSE
HOS
KRYBDYR
HØRELSE HOS KRYBDYR
Kan alle krybdyr høre? Hvor meget kan de høre?
Alle metoder er non-invasive, hvilket betyder at udstyret placeres på ydersiden af dyrenes krop og derfor ikke tilfører dyret smerte.
Vi samarbejder med forkere fra Biologisk Institut på Syddansk Universitet, som undersøger og forsker i hørelsen hos krybdyr. Måling af skildpadde hørelse ved brug af hjernestammeaudiometri. Ved denne metode måler man hjernestammeaktiviteten
når øret udsættes for lyd. Dette gøres ved at placere elektroder på hovedet af dyret i elektrodegel og derefter måle de elektriske impulser som sendes fra øret til hjernen. Ved denne metode er det muligt at vurdere ved hvilke frekvenser og lydstyrker hørelsen er mest følsom hos den afrikanske sporeskildpadde.
GEKKOENS
HÆFTEEVNE
GEKKOENS HÆFTEEVNE
Gekkoens evne til at hæfte til forskellige overflader har altid været fascinerende. For at finde ud af teknikken bag har forskere fra SDU i samarbejde med Terrariet undersøgt opbygningen af gekkoens tæer vha. af avanceret mikroskopi-teknik.
Det har vist sig at gekkoens evne til at hænge fast på lodrette overflade hverken afhænger af kløer eller sugekopper, men derimod specielle nanostrukturer i form af riller (lameller) og mikroskopiske hårfibre (setae) Hårfibrene er yderligere findelt i
spidserne i forgreninger (spatulaer).
Hver enkel hårstruktur danner en lille tiltrækningskraft til underlaget (vha. Van der Waals kræfter). Tiltrækningskraften fra hvert enkelt hårfibre er meget lille, men regnes alle gekkoens hårfibre sammen, ville det i princippet gøre en gekko i stand til at
bære helt op mod 40 kg idet en gekko har mellem 400 millioner til 4 billioner hårfibre alt afhængig af størrelse. Dyrets krop er dog ikke bygget til at kunne bære 40 kg. Måden hvorved gekkoen løsriver sig igen er simpelthen bare ved at krølle tæerne
opad i vinkel, hvorved de slipper underlaget.
Udarbejdet (2008) af Thomas E. Rasmussen og Beate Klösgen, Institut for Fysik og Kemi SDU
EN
HØJLYDT
STØRRELSE
EN HØJLYDT STØRRELSE
Vidste du at der fandtes en lille art af løvfrø i Danmark?
Normalt forbinder man løvfrøer med eksotiske regnskove, men faktisk findes der en lille europæisk art (Hyla arborea). I Danmark findes den specielt i de sydlige egne bl.a. i store dele af Sønderjylland, samt Bornholm. Derudover er der udsatte bestande ved Moesgaard tæt ved Aarhus og ved Slagelse.
Løvfrø kendes på deres flotte smaragd-grønne farve og mørke aftegninger omkring øjne og ned langs siderne. Ligesom deres mere eksotiske fætre har de hæfteskiver på fingre og tæer, som gør at de kan kravle op ad stort set lodrette flader. De bliver aldrig særligt store, men til gengæld har hannerne et meget kraftigt kald. Et stort kor af løvfrø-hanner kan i parringssæsonen høres op til 5 km væk alt afhængig af vejr og vind.
Arten var også anslået som uddød på Fyn siden 1980, men tilbage i startern af 00’erne begyndte man i nærheden Glamsbjerg pludselig at høre deres velkendte kald igen. Det viste sig at være en udsat bestand med ophav fra Bramhale Skov nær
Haderslev i Sønderjylland. For at kortlægge løvfrøens udbredelse på Fyn, samt historien bag genopståelsen blev der lavet et større projekt, hvor Terrariet deltog i samarbejde med Syddansk Universitet. Her viste det sig helt exceptionelt at løvfrøen nu fandtes på et område af Fyn langt større end hidtil antaget.
ETISK
DYREHÅNDTERING
ETISK DYREHÅNDTERING
Hos Terrariet er vi meget interesserede i at øge velfærden og sikre mindst muligt stress hos vores dyr.
Terrariet har blandt andet medvirket i projekter omkring stresshormoner i slanger. Her blev slangernes stressniveauer målt i deres afføring både før og efter håndtering.
Projektet bidrager derfor til forfinelse af metoderne som benyttes når dyrene håndteres.
GENNEMFØRTE
PROJEKTER
EN BANK AF VIDEN
- Toxic protein identification in komodo dragon (varanus komodoensis) saliva
- Night activity of the reticulated python
- Nataktivitet hos den grønne anakonda
- Population validation and restoration of natterjack toads
- Udvikling af formidlingsudstilling om slangegift med VR og tilhørende 360° video
- Uva og uvb-lysets påvirkning på foderpræferencer hos cyclura cornuta
- Guidelines til identifikation af vilde versus fangenskabsopdrættede skildpadder
- Stresshormoner i slangers afføring før og efter håndtering
ude godt, hjemme bedst?
- Læringsudbytte af formidling i et uformelt kontra et formelt
læringsmiljø for gymnasieelever - Ynglefænologi hos vietnamesisk æskeskildpadde
- Tilstedeværelsen af løvfrø (hyla arborea) på fyn og en bedømmelse af den generelle
vandhulskvalitet i udbredelsesområdet - Danske zoologiske havers rolle som formidlere af miljøproblemer: case study om
plastikforurening i havet - Betydning af den levende formidling om træning af komodovaraner
- Conservation of the critically endangered indonesian box turtle under the one plan approach
- Måling af hørelse på afrikansk sporeskildpadde med hjernestammeaudiometri
- Pasningsvejledning og planlægning af nye anlæg til bjerghøne
- Udarbejdelse af skilte med sammenfattende budskab om terrariets formidlingsprojekter til den nye indgang
- Skriftlig formidling tilknyttet madagaskarudstillingen
- Udvikling af formidlingsudstilling om slangegift med VR
- Undervisningstilbud om gift til gymnasier
- Træning af surikater og næsehornsleguan
- Toxic protein identification in komodo dragon (varanus komodoensis) saliva
- Night activity of the reticulated python
- Nataktivitet hos den grønne anakonda
- Population validation and restoration of natterjack toads
- Udvikling af formidlingsudstilling om slangegift med VR og tilhørende 360° video
- Uva og uvb-lysets påvirkning på foderpræferencer hos cyclura cornuta
- Guidelines til identifikation af vilde versus fangenskabsopdrættede skildpadder
- Stresshormoner i slangers afføring før og efter håndtering
ude godt, hjemme bedst?
- Læringsudbytte af formidling i et uformelt kontra et formelt
læringsmiljø for gymnasieelever - Ynglefænologi hos vietnamesisk æskeskildpadde
- Tilstedeværelsen af løvfrø (hyla arborea) på fyn og en bedømmelse af den generelle
vandhulskvalitet i udbredelsesområdet - Danske zoologiske havers rolle som formidlere af miljøproblemer: case study om
plastikforurening i havet - Betydning af den levende formidling om træning af komodovaraner
- Conservation of the critically endangered indonesian box turtle under the one plan approach
- Måling af hørelse på afrikansk sporeskildpadde med hjernestammeaudiometri
- Pasningsvejledning og planlægning af nye anlæg til bjerghøne
- Udarbejdelse af skilte med sammenfattende budskab om terrariets formidlingsprojekter til den nye indgang
- Skriftlig formidling tilknyttet madagaskarudstillingen
- Udvikling af formidlingsudstilling om slangegift med VR
- Undervisningstilbud om gift til gymnasier
- Træning af surikater og næsehornsleguan