På terrariet
er vi bidt
af naturen

OM TERRARIET REPTILE ZOO

På Terrariet vækkes nysgerrigheden, sanserne skærpes, og naturens skjulte univers åbner sig for både børn og voksne. Tag på opdagelse i krybdyrene og paddernes fascinerende verden og bliv klogere på de lidt oversete dyr, der sætter en skræk i de fleste. Du kommer helt tæt på alt fra farverige frøer og elegante slanger til imponerende øgler og sjældne skildpadder fra fjerne egne af verden.

Terrariet er en specialzoo for krybdyr og padder, som rummer en af Skandinaviens største samlinger af eksotiske og truede arter. Hvert år besøger tusindvis af gæster os for at opleve de fascinerende krybdyr på tæt hold og få indblik i den vigtige rolle, de spiller i naturens økosystemer.

Vi kæmper for
paddernes
og krybdyrenes
fremtid

VI KÆMPER FOR PADDERNES OG KRYBDYRENES FREMTID

Terrariet er mere end en zoologisk have. Vi tror på, at viden skaber forståelse, og at forståelse skaber engagement. Derfor er vi et center for læring, formidling og naturbevarelse, hvor gæster i alle aldre kan opleve dyrene helt tæt på og samtidig få indsigt i de udfordringer, som mange arter står overfor i naturen.
Vores arbejde bygger på en kombination af høj faglighed, dyrevelfærd og ønsket om at inspirere mennesker til at tage ansvar for naturen omkring os.

Gennem avlsprojekter, forskningssamarbejder samt nationale og internationale bevarelsesindsatser bidrager vi aktivt til beskyttelsen af truede arter og deres levesteder. Samtidig arbejder vi målrettet på at skabe engagerende udstillinger og oplevelser, der giver vores gæster en dybere forståelse for naturens
mangfoldighed.

VELGØRENDE FOND

Terrariet er en velgørende fond, og vores overskud går direkte til naturbevarelsesprojekter i både ind- og udland. Pengene går direkte til bevarelse af dyrene og deres habitater eller til uddannelse af lokalbefolkningen og rangernes arbejde med direkte beskyttelse af dyrene i deres naturlige levesteder.

Når du besøger Terrariet, er du derfor ikke blot gæst i en zoologisk have. Du bliver en del af et fællesskab, der arbejder for at sikre en rigere natur og en bedre fremtid for verdens dyreliv.

MEDLEM AF DAZA OG EAZA

Terrariet er medlem af DAZA (Danske Akkrediterede Zoos og Akvarier), som er en interesseorganisation  bestående af 15 af de største og bedste zoologiske haver og akvarier i Danmark. Medlemmerne i DAZA spiller  vigtige roller i den globale naturbevarelsesindsats – herunder bevarelsen af truede dyrearter, biodiversitet og 
naturen som helhed. 

Terrariet er også medlem af EAZA (European Association of Zoos as Aquaria), som er verdens største zoo- og akvarie-organisation. Medlemskabet er et kvalitetsstempel, der sikrer at Terrariet lever op til de højeste  standarder indenfor dyrevelfærd, forskning og formidling, men det er også et vigtigt netværk i forbindelse med  avlsarbejde og udveksling af dyr.

HISTORIE

Terrariet i Vissenbjerg blev stiftet på privat initiativ af Carl Aage Gram i 1973. Gram var uddannet som gartner, men havde det meste af sit liv haft en særlig stor interesse for krybdyr og padder. Han blev født i Odense men flyttede til København hvor han åbnede en blomsterforretning og senere en dyrehandel. På et tidspunkt kom Carl Aage Gram i kontakt med Vissenbjerg kommune, som tilbød den gamle præstegårdslade til en favorabel husleje med henblik på at danne rammen om et offentligt terrarium. Den 28. juli 1973 kunne Carl Aage Gram (1920-1992) endeligt slå dørene op for publikum til det, der i mange år havde været hans livs drøm: sin egen specialzoo. Det var på det tidspunkt Nordens første specialzoo og indeholdte den største samling af krybdyr og padder.

 

GODKENDENDE MYNDIGHED

Terrariet Reptile Zoo godkendes årligt af:

Fødevarestyrelsen
Stationsparken 31-33
2600 Glostrup
Tlf. 72 27 69 00

Medarbejdere

BIDT AF AT GØRE EN FORSKEL

BIDT AF AT GØRE EN FORSKEL

Her er en lille bid af Terrariets engagerede medarbejderteam.
Hver dag går vi på arbejde for at skabe store oplevelser og gøre en forskel for nogle af verdens mest fascinerende dyr. Nedenfor finder du kontaktoplysninger på Terrariets ledelse og dyrepassere.

 

Kim Munk
Direktør
km@terrariet.dk
Jeanette Bo Hedeager
Zoologisk leder
jh@terrariet.dk
Tanya Lauridsen
Formidlingsleder
tl@terrariet.dk
Frederikke Udesen-Hansen
Salgs- og kommunikationsleder
fuh@terrariet.dk
Jonas
Dyrepasser
dyr@terrariet.dk
Fie
Dyrepasser
dyr@terrariet.dk
Brian
Dyrepasser
dyr@terrariet.dk
Karina
Dyrepasser
dyr@terrariet.dk
Benjamin
Dyrepasser
dyr@terrariet.dk

VI KÆMPER
FOR NATUREN

MISSION OG VISION

MISSION

“Terrariet skal være landets førende informationscenter omkring krybdyr og padder og give både et nationalt og globalt aftryk. Dyreanlæg, dyrehold, forskning, formidling og besøgenes oplevelse skal være af høj standard og bidrage til bevarelsen af dyrearter i deres naturlige habitater.”

VISION

 

“Ved at kombinere ekspertviden inden for udstilling, formidling, avlsprojekter og gode oplevelser, fokuserer Terrariet på, at redde sjældne krybdyr- og paddearter samt deres habitater og inspirere besøgende til at gøre en forskel for naturen.”

BESTYRELSE

EN BESTYRELSE MED BID I

BESTYRELSEN FOR
TERRARIET VISSENBJERG FOND BESTÅR AF:

Henning Clausen: Formand. formand@terrariet.dk

Lisbeth Jørgensen: Dyrlæge

Truels Schultz: Forhenværende borgmester i Assens Kommune

Erik Kristensen: Professor i biologi ved Biologisk Institut på SDU

Henrik Kirk: Formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Assens Kommune og partner & netværksansvarlig hos Tråden Middelfart

LEDIGE STILLINGER

JOB OG PRAKTIK

LEDIGE STILLINGER

Ledige stillinger bliver slået op her på siden.

UOPFORDREDE ANSØGNINGER

Fandt du ikke lige dét, du søgte? Du er velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning samt dit CV på info@terrariet.dk.
Vi forbeholder os retten til ikke at svare på alle uopfordrede ansøgninger grundet mængden af ansøgninger vi modtager.

 
BLIV ELEV ELLER PRAKTIKANT

Når vi søger dyrepasserelever, vil stillingerne blive slået op her på siden. Pt. modtager vi ikke dyrepasserelever.

Vi tager også imod dyrepasser-praktikanter – er det noget for dig, så kontakt din vejleder på din uddannelsesinstitution. Ansøgninger på e-mail vil desværre ikke blive besvaret. Vi tager ikke imod praktikanter yngre end 18 år.